Vi tager ansvar for både mennesker, miljø og samfund gennem bæredygtige materialer, ordentlige arbejdsforhold og fokus på vores klimaaftryk.
Asnæs Maskinsnedkeri ApS mission er at sikre, at vi driver en ansvarlig forretning med orden i værktøjskassen, hvor vi også tager ansvar for de sociale, klima- og miljømæssige aftryk.
Vi ønsker at bidrage med mere bæredygtige materialer og cirkulær økonomi både i vores tilbudsgivning og i vores rådgivning. Det går hånd i hånd med vores store ekspertise i at gennemføre og styre opgaver med stor præcision, så håndværket forbliver intakt og af højeste kvalitet.
Vi går op i, at det skal være sikkert at gå på arbejde og tager problemstillinger omkring arbejdsmiljø og sikkerhed alvorligt. Ved at prioritere brug at tekniske hjælpemidler som kraner, vindues- og gipsløftere undgås tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Vi sørger for at vores medarbejdere får den nødvendige og relevante efteruddannelse og sikrer, at regler for sikkerhed og for korrekt håndtering af skadelige stoffer som asbest, bliver overholdt.